Der er forskel på en løbebutik og en sportsbutik

Vi er alle forskellige, både som løbere og mennesker hvilket er et vigtigt udgangspunkt for mig.

På et punkt vil jeg dog tillade mig at behandle Jer ens – udfra hvad jeg tror på omkring løb.

Jeg er uddannet som alle andre i sportsbranchen, hvor vi får den samme viden, den samme teori bag løbesko og får besøg af de samme sælgere med de samme statistikker vedr deres sko.
Kort sagt, vi har alle fået de samme ting at vide udfra devisen :
hvordan løber du bedst i vores sko…

Jeg tror dog ikke på det – ikke sådan forstået at de lyver, har løjet eller vil lyve, men jeg tror ikke på tankegangen bag udfra min erfaring.

Jeg er så heldig stillet at en ny generation af sælgere har taget tingene er skridt videre således vi nu har en større fokus hvad der er det bedste for KROPPEN.

Jeg tror på at du, kære løber, har potentiale til endnu mere hvis du sammen med mig tager det skridt videre.
Hvis du vil bruge kræfterne korrekt i dit løb, kan du forbedre dig og nå dine mål.

Hvem vil ikke gerne løbe hurtigere eller blot løbe uden de skader der i mange år har holdt dig tilbage ?

Der snakkes rigtig meget om “den her ny” løbestil, som nærmere er gammel som de græske filosoffer og det får os til at springe ud i det…

Men gør du det rigtig ?
Javist, har vi da læst en blog eller et indlæg i den seneste udgave af IForm, men har du gjort noget aktivt ved din kadance, kropsposition eller teknik ?

Jeg tror på at vi med den rigtige teknik, den rigtige fokus samt målrettet indsats ,der strækker sig meget længere end blot at købe en sko, kan rykke os.

Jeg har udviklet mig som løber igennem det at løbe, undersøge muligheder, prøve det af, fejle og starte forfra, men hele tiden med udvikling for øje.

Derfor er jeg dygtig, derfor gør jeg en forskel – fordi jeg løber, fordi jeg udvikler mig.

Se bl.a Biomekanisk analyse

Selve butikken er fyldt med produkter som JEG har valgt, hvilket dermed medfører som den største selvfølge at jeg står inde for det hele.

Så skulle dit køb herinde ikke leve op til dine forventninger, så kig ind og lad os tage en snak, men bliv ikke overrasket hvis du får et konstruktiv råd med på vejen der kræver at DU gør en indsats.