Jeg har arbejdet i sportsbranchen siden 2001, hvor jeg gik i lære i daværende Sports Partner i Horsens.

Løbesko har været mit interessefelt fra start og gennem en grundig oplæring samt praktisk erfaring har jeg fået den nødvendige viden. Løbestilsanalyse har været på programmet siden 2002, både manuelt og ved brug af løbebånd samt videokamera.

Fra september 2006 til juli 2008 bestyrede Jeg Intersport i Juelsminde, hvor hovedvægten også blev lagt på løb.

Har altid spillet meget fodbold gennem årene, men som tiden er gået har lysten mere og mere været der til løb. Målet var at gennemføre mit første maraton før kalenderen siger de 30 år er nået. Hvilket jeg nåede i April 2009 i Hamborg i tiden 3:53:06

Er meget interesseret i det fysiurgiske bag løb og finder biomekanik utrolig fascinerende uden dog at være uddannet indenfor det.

Tanker ved åbning

Har løbet tre ½-marathons med bedste tid på omkring de 1.35 og har trænet mod et marathon hvor vi også kom op på 23 km i træningen. Jeg skulle have deltaget i Hamborg, men måtte indse at alle kan blive skadet. Netop derfor er mit mål Hamborg 2009, hvor jeg håber at kunne gennemføre med en tid under de 3.45,00 timer.

Har deltaget i Horsens løbet flere gange med en PR lydende på 40,32 min. på 10 km. Derudover Juelsminde run, samt 2412run sidste jul omkring Bygholm søen.

Senest snuppede Runners High 3. pladsen ved Berings Stafet 2008 i Mix Gruppen, hvor jeg klarede mig igennem de 2,65 km. på 10,30 min. Så der er plads til forbedring, selvom jeg bestemt ikke klager.

Opdateret September 2015

Kære læser, kære løber

Først og fremmest skal det slås fast – JEG ER KONKURRENCEMENNESKE og jeg nyder ikke at tabe.
Hvide vægge der er blevet overstemplet med det sidste nye Batman stempel, gardiner der er blevet klippet lidt kortere, tennisketchere der har lidt en grummere skæbne end Titanic udi at møde materialer der er hårdere end dem selv og ikke mindst fodboldstøvler der blev smidt på banen. Det sidste var altså ok, vi tabte jo til et PIGEHOLD…

Modsigelser er stærke, ligesom følelserne omkring sportspræstationer, så vil gerne understrege at der findes ingen tabere i marathonløb!
Derfor kan følelsen af IKKE at nå sit mål fejlagtigt forveksles med følelsen af nederlag.

Du er skuffet, du er ked, du er sur, du finder undskyldninger udi detaljer der ellers er forbeholdt Piet Van Deurs i kunstprogrammer på DR3.

Sandheden er dog en anden – din krop var ikke klar til det du forlangte af den og deri ligger kimen til forbedring.
Vi kan bruge timer på at analysere hvordan den sidste salttablet, gel eller kop vand ikke helt gjorde det den skulle og DERFOR nåede vi ikke vores mål.
Konen, kæresten, naboens hund eller den skrigende unge i toget gjorde altså også at vi ikke liiiige fik den optimale forberedelse og DERFOR nåede vi ikke vores mål – og her taler vi ikke sekunder, men selvfølgelig 17-20 minutter…

Jeg har været der – og jeg kommer der igen, men lige nu er jeg rolig, afklaret, skuffet og klar til at blive bedre.

BERLIN 2014 – målet for alle de træningstimer i sol, vind,regn og blæst. Stedet hvor verdensrekorder falder og danskerne indtager gaderne i en grad der minder om endnu en invadering af de Berlinske herligheder.
Her skulle MIN historie endelig skrives, min udvikling skulle peake jeg skulle nå drømmen om sub 3.
I special designet tøj, omgivet af gode venner, mine dejlige forældre og 7799 andre danske deltagere skulle jeg gå fra at være en god motionist til en god løber.

Scenen var sat, vejret perfekt, træningen bedre end nogensinde og kom med en frisk PR på 1/2 marathon lige efter bogen. 1:25,07 på en dag hvor målet var 1:25

Hamborg i foråret var testløb hvor jeg IKKE gik efter en PR, men efter at komme tilbage til negativ split og dermed kontrol over min krop, løbet og sindet.
Det klappede og jeg havde mit til dato bedste løb, hvor ALT gik efter planen.

Det kan du se mere om på youtube i de videoklip vi optog derfra.

Hvad gik der så galt, Karl ?

Det var hverken saltpiller, gels eller andre petitesser – min krop sagde bare fra.
En velkendt følelse af spændt venstre baglår kom dagen før løbet ud af det blå.
Mit venstre fodled var ifølge den medrejsende kiropraktor årsag dertil, og han fik løsnet op for det lørdag aften.
Da jeg går ind for at aflevere posen med skiftetøj, mærker jeg et “smertejag” i lysken , men hverken lysken eller baglår var ukendte følelser for mig – og de plejer at gå væk.

Det gik også godt indtil 21 km. I danskersvinget kommer det samme smertejag i lysken igen – og det blev siddende. Ikke som på træningsture, hvor det var væk med det samme, men det blev til en halten…

Udover at være KONKURRENCEMENNESKE hader jeg også min bedste vens bagklogskab vedr mine skader.
“smerte skal bare løbes væk” og ” du skal ikke give op så let” agtigt – altså uden at han har løbet marathon … Pga dårlig knæ ;)

Så med ham i tankerne og bevidstheden om at det altså bare GØR ONDT at presse kroppen, spændte jeg hjelmen og fokuserede endnu mere på at holde teknik, kropsposition og kadance så farten kunne bevares.

Ved 27 var der ikke mere at gøre… Farten kunne ikke holdes, lysken spændte op og efter at have givet mig selv mentale lussinger ved kilometer mærket 27,28,29 og sidste gang ved 30, så var der ikke mere i min krop.
Jeg kunne godt presse farten kortvarigt op, men det blev kortere og kortere.
5:10 & 5:25 hed km tiden på 30 & 31 km – farvel og tak for i dag!!

Kunne jeg ikke bare have gennemført, når jeg selv skriver at der ingen tabere er i er marathon ?
Jo, det kunne jeg godt have gjort…
nydt turen, tilskuerne og lade mig hylde ind under Brandenburger Tor som en hjemvendt diktatorisk sejrsherre, men jeg kom ikke for at gennemføre et marathon. Jeg kom for at løbe mit bedste marathon og dermed selv have følelsen af sejr.

at udgå var den rigtige beslutning – jeg har bevist for mig selv at jeg kan gennemføre med smerter (3:53 og 4:13 ) , men de mange måneders skadespause bagefter har jeg lært at undgå.
Lyt til kroppen istedet for dit ego, din kammerat eller andres forventninger til dig.

Nu er vi snart ved at være ved kernen af det hele – hvilke forudsætninger har DU kære læser for at løbe (marathon) ?

Jeg har været igennem en presset periode hvor jeg har flyttet og udvider butik, mens jeg holdt den oprindelige kørende, jeg træner 4 gange om ugen, jeg er blevet far under “moderne forhold” hvor jeg ikke er sammen med moderen og jeg prøver at leve et positivt liv ved siden af.
Jeg har ikke haft nok fokus på kerne-træning, jeg har ikke skåret alkohol væk i 6-10 måneder for at nå mit mål, jeg har truffet nogle valg – det er kernen!

Vi har alle forskellige forudsætninger – og denne gang var det bare ikke godt nok for mig til det, jeg forlangte af MIN krop.

Da jeg valgte at udgå, forvandlede jeg løbet fra et “ikke gennemført marathon”til et hårdt langt træningspas mod mit mål.
Jeg har vundet mange ugers restitution så jeg kan komme igang med træningen igen i stedet for at pine kroppen igennem 10 km for at bevise noget for andre.

Og tro mig, de tilskuere der stod ved målstregen har allerede glemt dig, de husker ikke din præstation, men når jeg når mit mål, så vil jeg huske det.

Deri ligger min udvikling som løber og det er den, der gør at JEG når mit mål – om det så er næste gang, gangen efter igen eller senere er ikke det vigtigste.

Så næste gang du liiiige mangler 17-29 minutter for at nå dit mål, så husk på at DU selv bestemmer hvordan du kommer videre og ændrer DIN følelse af nederlag til følelsen af sejr.

Jeg skal ud og træne videre – ses vi ?

Løbs CV

2009
Hamborg 3:53

2010
Hamborg 4:13
Dolomite Skyrace (forkortet rute 16 km)
København 3:51

2011
Hamborg – DNF
Silkeborg natursti 1/2 – 1:31
København 3:32 (stafet ved TRI stævne Challenge Copenhagen )

2012
Barcelona – 3:21
København – 3:15
Odense – 3:10

2013
Aarhus 1/2 – 1:27,36
Dolomite Skyrace 22 km bjergløb – 3:44
BERLIN – 3:04,32

2014
Hamborg – 3:05,59
Juelsminde Run 1/2 – 1:25,07
Berlin – DNF

2015
SellaRonda SkiMarathon (2700 højdemetre) faldet for tidsgrænsen ved 30 km.
Slagteri Løbet – 2. Plads på 1/2 marathon
Aarhus 1/2 marathon – 1:24,49 NY PR
Dolomite Skyrace (1750 højdemetre) 3:32 NY PR